Halter hesten, uden at dyrlægen umiddelbart kan finde en årsag, så skyldes det ofte, at den har skjult smerten længe eller bliver redet forkert. Læs mere om dette fænomen og find ud af, hvordan du håndterer en hest, der umiddelbart halter uden grund. Den simulerer bare, klager Hanna Ochmann. Hendes hest, Gucci, halter igen på ridebanen. Og det, selv om dyrlægen lige har erklæret ham sund. 
– Han halter kun, fordi han vil slippe for arbejdet, mener Hanna Ochmann. Men simulerer hesten virkelig? Nej, det kan de ikke, mener førende adfærdsfor-skere og dyrlæger.
– Heste kan ikke handle bevidst med den hensigt at skuffe mennesker. Heste er fra naturens side byttedyr, og derfor vil de så vidt som muligt skjule smerter eller skavanker for ikke at blive udstødt af flokken eller spist af rovdyr, siger Christian Torp, som er dyrlæge med speciale i heste. Det synspunkt støtter Equipages horsemanshipekspert, Maj-Britt M. Carter, op om.
– For at en hest kan lære af en erfaring, skal rosen eller konsekvensen falde inden for 3 sekunder, og det samme mønster skal gentage sig 2 til 3 gange, før hesten kan tage ved lære og huske det, siger hun. Derfor mener hun ikke, at heste kan simulere en skade.
– For at den kunne lære at halte for at slippe for arbejdet, skulle en rytter således på tre sekunder hoppe af hesten og stille den tilbage i stalden og gentage det 2 til 3 gange. Først da ville hesten kunne huske det og herefter finde på at simulere en halthed. Det kan jo praktisk talt ikke lade sig gøre, mener Maj-Britt M. Carter.
Forkerte signaler Hesten kan dog forsøge sig med mange andre metoder for at slippe for eventuelle gener.
Hvis den eksempelvis ikke føler sig godt tilpas under en dårlig rytter, vil den forsøge at komme af med hende og eventuelt bukke. Men oftest skyldes problemerne, at rytteren giver forkerte signaler til hesten.
– Jeg har oplevet episoder, hvor det lignede, at hesten haltede. Men det skyldtes, at rytteren ubevidst lavede små ryk med den ene tøjle. Det tolkede hesten, som at den skulle gå på samme måde med benene, siger Maj-Britt M. Carter.
Det samme kan f.eks. gøre sig gældende ved tøjlehalthed. Det betyder, at hesten kun halter under rytteren, og at der er noget ved selve ridningen, der generer den. Det kan være udstyret, belastningen eller rytteren selv.
– Tilfælde, hvor man reelt kan snakke om, at heste udfører en bestemt handling for at slippe for noget ubehageligt, er i de situationer, hvor hesten fnyser for at få længere tøjler eller stejler for at opnå det samme. Her kommer reaktionen fra rytteren med det samme. Han eller hun slipper eller løsner oftest tøjlerne, og hesten lærer af den erfaring, og kan finde på at gentage mønstret igen, siger Maj-Britt M. Carter.
Skjult halthed Alligevel er handlinger, som hesten har lært sig selv, tit overvurderede. Oftere stikker der et andet, mere håndfast problem bag, som hidtil ikke er blevet opdaget.
Når hesten anstrenger sig, træder de sygdomme frem i lyset, der har ligget og ulmet.
Man ville aldrig finde ud af, at de eksisterede, hvis man ikke pressede hesten. I de tilfælde kan der opstå en kraftig halthed, der virker som om, den er opstået fra det ene øjeblik til det andet. Men sandheden er, at haltheden allerede har været til stede som en lille forstyrrelse i organismen, før den manifesterer sig som en klinisk sygdom i organer og ben.
- Ofte kommer en halthed langsomt, men kan blive fremprovokeret, hvis hesten bliver presset for meget. Derfor kan det virke som om, hesten pludselig bliver halt. Men i virkeligheden har hesten haft en skjult smerte i længere tid, uden at det kunne ses, siger Maj-Britt M. Carter.
– Det begynder for det meste helt banalt med uro under opsadling eller vanskeligheder under strigling, der kan blive til spændinger i hestens krop. Hvis sådan nogle blokader i energibanerne ikke bliver opløst rettidigt, slår de på et eller andet tidspunkt ned i kroppen. En støvfølsom lunge kan udvikle bronkitis, en svag hovsål kan føre til betændelse i hoven. Pludselig begynder hesten fra den ene dag til den anden at hoste eller halte, mener Christian Torp, dyrlæge og uddannet akupunktør.
Den slags sammenbrud får mennesker også, og det sker oftest i afslappende perioder. Når man er under stress, forbyder adrenalin nemlig kroppen at bryde sammen. Det samme oplever heste. Når de udsættes for spænding og pres, kan de nemt skjule en sygdom som halthed.
Koncentrationen mindsker smerter Fordi heste er mere opmærksomme under nogle typer ryttere, glemmer de at halte, eller rettere undertrykker det, fordi de ikke mærker nogen smerter på grund af koncentrationen.
– Ved anstrengende arbejde overskygger kroppen eller den psykiske spænding haltheden.
Det samme gør sig gældende, hvis man som menneske har hovedpine, men glemmer alt om den, fordi man bliver optaget af noget spændende eller noget, der kræver dyb koncentration, siger Maj-Britt M. Carter.
Hun advarer mod at drive hesten fremad og ride den synlige halthed væk, fordi mange heste så ikke tør at vise deres smerter. Under kroppens eget pres, f.eks. når hesten er på flugt, er alle dens antenner så indstillet på at gøre det rigtige, at den knap nok mærker sig selv.
– Hvis en hest tror, at den er i fare, pumper den voldsomme mængder adrenalin og cortisol (binyrebarkhormon) ud i kroppen, forklarer dyrlæge Casper Lindegaard, der har speciale i smerte hos heste fra Københavns Biovidenskabelige Fakultet.
Sammen med kroppens egne morfinstoffer – endorfiner – får disse stoffer hesten til at løbe for sit liv eller til at skjule en halthed i den akutte, stressede situation.
Forskel på heste Noget lignende kan ske til konkurrencer. På grund af nervøsitet bliver hesten ligesom rytteren så stresset, at den trods skader udfører opgaverne uden indvendinger.
– Men stresshormoner kan kun dække over kraftige haltheder i en meget begrænset periode, ja måske kun i nogle minutter, mener Casper Lindegaard.
Hvor hurtigt en halt hest gør opmærksom på, at den er blevet overanstrengt, er forskelligt og afhænger af, hvor følsom hesten er.
– Mange halter allerede, når det regner, andre klarer en forhindringsbane på trods af en tydelig, klinisk diagnose, siger dyrlæge Christian Torp.
Selv om dyrlægen ikke kan finde en årsag til haltheden, er det tvingende nødvendigt, at hesten bliver grundigt undersøgt. Haltheden har ofte fysiologiske årsager, og derfor kan en grundig undersøgelse i de fleste tilfælde finde en årsag til problemet.
– Intet er værre end en ejer, der affærdiger en hest med smerter som simulant. Man bør altid få hesten under-søgt til bunds. Husk, at hesten aldrig gør noget uden grund, slutter Maj-Britt M. Carter.
Kontakt altid en dyrlæge Det er vigtigt altid at få hesten tjekket af en dyrlæge, hvis den viser det mindste tegn på halthed. I nogle tilfælde kan hesten have skjult smerten længe, og det kan have forværret den skade, som får hesten til at halte. Virker hesten varm på benet, kan man med fordel lægge et koldt omslag på eller spule med koldt vand for at lindre hestens smerte og modvirke hævelse af området. Derfor har hesten en høj smertegrænse Hesten er som byttedyr i særdeleshed afhængig af ikke at virke svag og kan derfor ”skjule” smerte i en akut eller stresset situation. Dette sker ved hjælp af et samspil mellem nogle vigtige overlevelseshormoner; Adrenalin, cortisol (binyrebarkhormon) og endorfiner.
Man mener, at hormonerne dæmper eller skjuler den akutte smerte for hesten, så den kan flygte til et sikkert område. Når smerten derefter bliver af en mere kronisk karakter, kan den ikke længere under-trykkes, og dette tvinger dyret til at holde sig i ro, så skaden kan hele.
I samspillet mellem hest og rytter kan hesten således bide meget smerte i sig, hvis den føler sig presset, og blot vise små tegn på, at den på grund af smerte ikke kan udføre det, som rytteren beder om. Det kan eksempelvis give sig udslag i, at hesten kun vil udføre en opgave til den ene side og ikke til den anden, fordi der er noget, der gør ondt på den.
Svært at måle Smerte er en følelsesmæssig oplevelse, som det er meget svært at måle. For at forsøge at måle smerte hos heste, har man derfor identificeret forskellige former for adfærd, der er forbundet med smerte. På Hospitalet for Store Husdyr ved Københavns Universitet måler man smertegraden hos hestepatienter ved at identificere disse typer af smerteadfærd og sammenholder dem med fysiologiske parametre som f.eks pulsen. Denne såkaldte smertescore bruges til at vurdere, om en hest er tilstrækkeligt smertestillet efter et kirurgisk indgreb, så alle hospitalets hestepatienter tilbydes en så optimal smertebehandling som muligt. Forskel på racer Hos heste er det almenkendt, at der er meget forskel på forskellige racers smerteytringer. Islændere udviser meget lidt smerteadfærd, mens fuldblodsheste kan virke meget mere hysteriske med voldsomme smerte-ytringer, selv om der er tale om samme type skade som f.eks. tarmslyng. Hvad årsagen til denne forskel er, vides ikke. Læs også:
|
